Indledning til referatet af

Forsommerturen 4-06-2008.

For at gøre referatet så mindeværdigt som muligt, har vi kombineret det med en del billeder, som vi gerne vil vise dig.
Men det kan ta' op til et par minutter at overføre alle billederne til din skærm - afhængig af hvor hurtig din forbindelse til Internettet er. Til gengæld går det hurtigere næste gang, du vil se referatet.

Mens du læser dette, er din computer allerede gået i gang med at hente billederne. Det kan du se i nederste venstre hjørne af din skærm: Dér står, hvor mange elementer (billeder), den mangler at hente. Når computeren har hentet alle billederne, kommer der til at stå "Udført".

Så vi håber, at du har tålmodighed og venter på, at der står Udført, før du kører videre nedad med rullepanelet.

Hvis du klikker på et billede, bliver det vist i større format. Når du så klikker på det store billede, kommer du tilbage.

Med venlig hilsen
webmaster



Så oprandt den forjættede dag: Turen til Louisiana 4. juni. Strålende sol fra morgenstunden, herligt sommervejr. Bedre betingelser for et vellykket besøg kunne man ikke forestille sig. Kl. 14 samledes vi ved hovedindgangen, sommerklædte og i godt humør, spændte på det, vi nu skulle opleve, den omfattende udstilling i anledning af 50-året for Louisianas tilværelse: Værker fra de to store kunstnere Cézanne & Giacometti.









I kiosken samledes deltagerne - 18 i alt -, og der opstod hurtigt enighed om først at lægge vejen forbi cafeteriet, få slukket tørsten og få udvekslet oplevelser, En pragtfuld spadseretur gennem den smukke park med alle de pændende skulpturer, I sig selv et enestående frilandsmuseum. Nogle nød det frie udsyn, andre søgte læ i mere skyggefulde omgivelser.









Snart kaldte pligten. Turen gik igen tilbage til ankomsthallen, en vidunderlig oplevelse ad skønne stier med smukke kunstværker. I hallen ventede vi på vores guide. Der blev studeret plakater, bøger, kataloger, en righoldig samling.







Kl. 15.00 startede hovedrundvisningen. En megen kompetent guide indledte med en kort introduktion for de meget lydhøre deltagere. Måtte desværre også meddele, at fotografering vat forbudt - til stor ærgrelse for Poul Bilde. På udmærket vis forklarede hun om udstillingens 3 kapitler. Det første en præsentation af den store franske maler Cézanne (1839-1906), det andet af den schweiziske kunstner Giacometti (1901-1966) og i det tredje kapitel sammenstilles de to kunstnere for at vise, hvad de har til fælles. Spændende var det og også anstrengende. Vi sluttede med at hilse på Giacomettis specielle, men smukke pige "Maren på kærren" nu opstillet på torvet i Holstebro. Tak til vores guide fra en meget interesseret og lydhør forsamling.



Holstebro Kommune havde i midten af 1960'erne ansat Poul Vad som kunstnerisk rådgiver, og han anbefalede, at man så på Giacomettis værker. Borgmesteren og kommunaldirektøren drog derfor i 1965 til Paris og købte med støtte fra Ny Carlsberg Fonden "Kvinde på Kærre" for den dengang gigantiske sum af 210.000 kr. Indkøbet blev ikke offentliggjort i første omgang, da borgmesteren frygtede for reaktionerne i forbindelse med det kommende kommunalvalg.

Det kan tilføjes, at skulpturen nu er vurderet til over 15 millioner kr. Efter udstillingen på Louisiana overvejer politikerne i Holstebro byråd, om det er for farligt at stille hende op på Rådhuspladsen igen, skulpturen er måske ca. 100 millioner kr. værd.





Kaffetid og kaffepause. Det var lige sagen. Hvile til de ømme ben. Igen tilbage til cafeteriet ad de dejlige stier. En smuk opstilling med lækker hjemmebagt kringle, te eller kaffe efterønske og en meget venlig betjening. Det gjorde godt at sidde ned med den skønneste udsigt. En livlig snak blandt deltagerne iblandet en diskussion af indtrykkene. Men alting får en ende, og snart var vi igen på benene gennem det smukke udendørs museum. Hver gang en stor oplevelse.












Kl. 17 dukkede en ny guide op, Nu stod menuen på: Louisianas arkitektur og Asger Jorn. Og hvilken guide: Velforberedt, levende, interessevækkende og dertil charmerende og veltalende. Vi fik hele Louisianas historie lige fra start til vore dage. Pragtfuldt , at vi havde fået lov at medbringe stole. Det gav en særlig ro og andægtighed. Alle lyttede intenst, spurgte og fik svar.




Turen gik gennem mange rum, inden vi nåede til Asger Jorn. En ganske særlig oplevelse var hendes gennemgang af David Hockneys store maleri: "A Closer Grand Canyon", skænket af A.P.Møllers og hustrus fond. Af billederne fremgår det tydeligt hvor veltilfredse deltagerne var.



Vi nåede til Asger Jorn - speciel, men fremragende - en værdig afslutning på en righoldig dag. Stor tak til vores guide.







Men dagen var ikke slut, for i cafeteriet ventede dagens middag:






"Farseret perlehøne m. estragon serveret med boghvede risotto. Hertil urtesauce og dampede nye gulerødder. Salat med ingefærvinaigrette."







Vores fødselar tilbød i anledning af sin runde dag at betale alle drikkevarer. Et smukt tilbud, som alle tog imod. Tak til Heeris for den smukke gestus og stort til lykke!


Snakken gik livligt. Billederne udtrykker stor tilfredshed.







En dejlig dag, som sikkert længe vil ligge på bevidsthedens tærskel, og med det slutter vores dejlige, uforglemmelige Louisiana-tur.