Indledning til referatet af

Juleafslutning 15-12-2004.

For at gøre referatet så mindeværdigt som muligt, har vi kombineret det med en del billeder, som vi gerne vil vise dig.
Men det kan ta' op til et par minutter at overføre alle billederne til din skærm - afhængig af hvor hurtig din forbindelse til Internettet er. Til gengæld går det hurtigt næste gang, du vil se referatet.

Mens du læser dette, er din computer allerede gået i gang med at hente billederne. Det kan du se i nederste venstre hjørne af din skærm: Dér står, hvor mange elementer (billeder), den mangler at hente. Når computeren har hentet alle billederne, kommer der til at stå "Udført".

Så vi håber, at du har tålmodighed og venter på, at der står Udført, før du kører videre nedad med rullepanelet.

Hvis du klikker på et billede, bliver det vist i større format. Når du så klikker på det store billede, kommer du tilbage.

Med venlig hilsen
webmaster

 

PS: På referatets sidste linie står der bl.a E-mail. Hvis du klikker på det ord med musen, kan du skrive en mail til os med eventuelle kommentarer, vi vil meget gerne modtage både ris, ros og forslag. Vi vil også meget gerne høre, hvor lang tid det (cirka) tager på din computer, før der står "Udført".

Til de af jer, der kender noget til skærmens opløsning, kan vi fortælle, at referatet er lavet i 800 x 600; så det vil være en fordel, hvis din skærm er stillet til det.




REFERATET:

Traditionen tro gennem de sidste mange år blev julefesten afholdt i de to lokaler 011 og 013 i Niels Brocks bygning på Kultorvet. Vi vender aldrig mere tilbage til F.U.H.U.'s lokaler på hjørnet af Nr.Vold og Fiolstræde. Smukke var de, men nu så kostbare at leje, at foreningens beskedne økonomi ikke kan klare det.

Der er grund til på dette sted at sige Niels Brock tak for den imødekommenhed, skolen altid viser os netop i forbindelse med lån af lokaler. Altid møder vi en positiv indstilling, og uden nogen form for vederlag får vi hjælp, når vi beder om det. Det gælder også fotokopiering, forsendelse m.m. Enestående!

Og så til selve julefesten. Helt efter den sædvanlige recept. Vi mødes på 011 kl. 17 til velkomstdrink ...















Kl. 17.30 bød formanden velkommen og dørene blev slået op til det mindre nabolokale, smukt pyntet med julekranse, gran og lys.

Festlige borde med hvide duge, røde servietter, lys og smuk opdækning danner rammen om festlighederne.


Hurtigt finder deltagerne deres plads, og nu er det restauratør Jørgen Mortensens tur.
Ind kommer - tidsmæssigt nøje afstemt - juletraktementet, som alle kender:
Rejecocktail med masser af grønt og dertil Flûtes, gammeldags flæskesteg med alle ingredienser, afsluttende med ris à l'amande med kirsebærsauce og kaffe med småkager. Dertil hvidvin, rødvin og dansk vand ad libitum.
Mellem retterne en julesalme eller julesang og dertil en dejlig snak med gamle kolleger.

























Som underholdning efter middagen oplevede vi i år det enestående, at vort ældste medlem Inga Engel (88) rejste sig og uden nogen rysten hverken på hånd eller stemme læste en barndomserindring, som skuespilleren og instruktøren Sam Besekow havde forfattet.


Vi har lånt Ingas manuskript,
så du kan læse denne rørende julefortælling ved at klikke her.



Jytte Møller overrakte - ledsaget af smukke ord - en vingave til formanden som tak for det store arbejde og den interesse, han havde udført og vist for foreningen. Anledningen var, at han havde passeret de 80 !

Jytte Møller sagde:

Dette er en forsinket fødselsdagshilsen til vores formand.

Kære Knud Skytte !

Det er blevet mig forundt at overbringe Seniorklubbens hyldest til dig i anledning af din 80 årsdag for nu snart længe siden.
Allerede ved eftersommerturen markerede du din kommende fødselsdag ved at servere et glas champagne for os alle sammen. TAK endnu en gang for det.
Vi var langsomme i optrækket, og først nu, hvor en stor del af os er samlede, finder vi, at anledningen til at hylde dig er perfekt.
Altså - et forsinket til lykke, men samtidig en tak for alt det, du har gjort og stadig gør for klubben.

Du er et sjældent menneske.
Skal jeg nævne nogle af de egenskaber, jeg har beundret i den tid, jeg har været medlem af Seniorklubben, er det, at du er en gentleman til fingerspidserne med alle de dyder, det indebærer. Du gør et kæmpearbejde - ofte har jeg været lidt flov over, at du ikke selv tager æren af det, men giver udtryk for, at det er den samlede bestyrelse, der bør krediteres for resultaterne.

Du har i de år, du har været formand, formået at gøre vores sammenkomster til små fester, som vi har set hen til og glædet os over.

Tak for din måde at være på: dit gode humør, dit gå-på-mod, din hitte-påsom-hed, din godhed, din generøsitet og medleven i vores allesammens sorger og bekymringer.

Gid du må få mange gode år til glæde for os, din familie og alle dem, der er så heldige at kende dig.





Knud Skytte takkede for den flotte gave, men tilføjede, at han jo allerede havde fået sin løn for det arbejde gennem den meget store interesse, glæde og venlighed, der var strømmet ham i møde fra medlemmerne.



Så fulgte en lille ordleg - en sjov "minikonkurrence"









... og senere terningeraflen om de små sjove gaver. To dejlige islæt på en hyggelig "juleaften".


















Da klokken nærmede sig 22, brød gæsterne op, ønskede hinanden en glædelig jul og et godt nytår og sagde tak for en dejlig aften.