Indledning til referatet af

Julearrangementet 13-12-2006.

For at gøre referatet så mindeværdigt som muligt, har vi kombineret det med en del billeder, som vi gerne vil vise dig.
Men det kan ta' op til et par minutter at overføre alle billederne til din skærm - afhængig af hvor hurtig din forbindelse til Internettet er. Til gengæld går det hurtigt næste gang, du vil se referatet.

Mens du læser dette, er din computer allerede gået i gang med at hente billederne. Det kan du se i nederste venstre hjørne af din skærm: Dér står, hvor mange elementer (billeder), den mangler at hente. Når computeren har hentet alle billederne, kommer der til at stå "Udført".

Så vi håber, at du har tålmodighed og venter på, at der står Udført, før du kører videre nedad med rullepanelet.

Hvis du klikker på et billede, bliver det vist i større format. Når du så klikker på det store billede, kommer du tilbage.

Med venlig hilsen
webmaster

PS: På referatets sidste linie står der bl.a E-mail. Hvis du klikker på det ord med musen, kan du skrive en mail til os med eventuelle kommentarer, vi vil meget gerne modtage både ris, ros og forslag. Vi vil også meget gerne høre, hvor lang tid det (cirka) tager på din computer, før der står "Udført".

Til de af jer, der kender noget til skærmens opløsning, kan vi fortælle, at referatet er lavet i 800 x 600; så det vil være en fordel, hvis din skærm er stillet til det.




REFERATET:



Allerede midt i november udsendtes invitationen til den årlige julefest iklædt de sædvanlige små nissebilleder og den næsten obligatoriske tekst.

Vi samledes i den store sal kl. 17.
Intet i opstillingen af borde og stole var ændret. Det lignede en rigtig skolestue.





I sin velkomsttale undskyldte formanden den lidet festlige opstilling, men udtrykte samtidig sin fortrolighed med den.

Sådan havde det været i hans 44 år som lærer. Den var genkendelig og gav sikkerhed og ro.






Formanden rettede en særlig hilsen og lykønskning til klubbens nestor Inga Engel, som i begyndelsen af december fyldte 90, og som i fuld vigør deltog i festen.



Han udtrykte stor glæde over den store tilmelding, i alt 26, hvoraf fire for første gang deltog. Dejligt, at der stadig kommer medlemmer. Det har enhver forening behov for.






Knud Skytte meddelte, at han ikke i år havde vovet at ændre i menuens hovedret.

Sammen med kantinens bestyrer, Bjarne Luther, var følgende menu blevet fastlagt:

1. Lakseroulade m.grønt og brød
2. Flæskesteg med alle ingredienser
3. Ris à l’amande
4. Kaffe eller te m.julebag
og dertil hvid- og rødvin.

TEKST







Udtrykte til slut håbet om, at julefesten endnu engang blev den sædvanlig stemningsfyldte afslutning på året.




Bordplan fandtes ikke, men snart fandt gæsterne deres pladser ved de fire smukt pyntede borde med de mange levende lys.



Lakserouladen var fortrinlig, flæskestegen perfekt og ris à l’amanden velsmagende.

Serveringen ved de enkelte borde gik fint. Ingen af deltagerne led nød.




Efter hovedretten sang vi nogle af de dejlige julesalmer og –sange og senere, da spisningen var overstået, var der dramatisk spil og terningekast om de små gaver under stor morskab.




Den pakke ser spændende ud

En sekser - vi bytter !


Der rafles og byttes og byttes - nu må det da snart stoppe med de seksere !










Pakkerne åbnes






Jytte Møller havde som sædvanlig medbragt en lille opgave, som hver især skulle løse. Den voldte stort hovenbrud.

Koppel var vist først med løsningen




Vores fødselar Inga Engel gav en inspirerende og humørfyldt opskrift på, hvordan man klarer sig som 90-årig, og formanden fortalte små oplevelser fra sit barndomshjem

90årige Inga Engel’s tale:

Livet begynder ved 90!

Her er en god nyhed:
De første 90 år er de værste. De næste 90 er en lang rejse af festdage! Så snart du har nået 90, vil alle og enhver bære din bagage og hjælpe dig op ad trappen. Hvis du glemmer dit navn, eller andres navne, eller en aftale, eller dit eget telefonnummer, eller du lover at være tre steder på samme tid, eller du ikke kan huske, hvor mange børnebørn du har, så behøver du bare at fortælle, at du er 90.
At være 90 er meget bedre end at være 70. Når du er 70, bliver folk sure på dig for alt muligt. Når du er 90, har du en perfekt undskyldning for hvad som helst, du gør. Hvis du bærer dig dumt ad, er det bare din anden barndom. Alle er på udkig efter tegn på senilitet.

At være 70 er overhoved ikke sjovt. I den alder forventes du at trække dig tilbage og beklage dig over din gigt, og du beder folk om at holde op med at mumle, fordi du ikke kan forstå, hvad de siger (faktisk burde du have et høreapparat).

Hvis du lever til 90, vil ALLE undre sig over, at du stadig er i live! De vil behandle dig med respekt, både for at have levet så længe og fordi de er overraskede over, at du stadig er i stand til at bevæge dig og tale fornuftigt.

Så gør dit yderste for at holde ud til de 90. Det er den bedste tid i livet. Folk tilgiver dig hvad som helst. Hvis du spørger mig, så begynder livet ved de 90!

Denne lille opmuntring til seniorklubbens medlemmer.









Anne-Lise Krarup takkede bestyrelsen for det fine julearangement








Klokken havde passeret 21, før de første brød op, og da uret viste 22.30, var alle lys slukkede, og møblementet bragt tilbage til normaltilstand.





Der var bred enighed om, at det havde været en rigtig julefest.