Indledning til referatet af

Sensommer-turen 23-08-2006.

For at gøre referatet så mindeværdigt som muligt, har vi kombineret det med en del billeder, som vi gerne vil vise dig.
Men det kan ta' op til et par minutter at overføre alle billederne til din skærm - afhængig af hvor hurtig din forbindelse til Internettet er. Til gengæld går det hurtigt næste gang, du vil se referatet.

Mens du læser dette, er din computer allerede gået i gang med at hente billederne. Det kan du se i nederste venstre hjørne af din skærm: Dér står, hvor mange elementer (billeder), den mangler at hente. Når computeren har hentet alle billederne, kommer der til at stå "Udført".

Så vi håber, at du har tålmodighed og venter på, at der står Udført, før du kører videre nedad med rullepanelet.

Hvis du klikker på et billede, bliver det vist i større format. Når du så klikker på det store billede, kommer du tilbage.

Med venlig hilsen
webmaster

 

PS: På referatets sidste linie står der bl.a E-mail. Hvis du klikker på det ord med musen, kan du skrive en mail til os med eventuelle kommentarer, vi vil meget gerne modtage både ris, ros og forslag. Vi vil også meget gerne høre, hvor lang tid det (cirka) tager på din computer, før der står "Udført".

Til de af jer, der kender noget til skærmens opløsning, kan vi fortælle, at referatet er lavet i 800 x 600; så det vil være en fordel, hvis din skærm er stillet til det.




REFERATET:
Sensommerturen, onsdag den 23/08-06, var henlagt til den gamle Frederiksstad, koncentreret om den russiske kirke, Alexander Newsky Kirken, og til voldkvarteret med det gamle fæstningsværk Kastellet nord for Frederiksstaden.


Vejrguderne havde i lighed med sidste års H.C. Andersen-tur ikke forlenet os med de bedste udsigter. De fleste af de 23 deltagere var velforberedte, men paraplyerne kom ikke i anvendelse, da vi kl. 14.00 mødtes ud for Bredgade 53 – Alexander Newsky Kirken.







Vi blev modtaget af vores guide på gadeplan. Hun åbnede den store kirkedør, og førte os op ad en majestætisk trappe til førstesalen, hvor kirkerummet er beliggende.



Et helt andet kirkerum end dem vi kender fra vore danske kirker.Ingen møbler på det store kirkegulv. Man står op under gudstjenesten, og kun få stole langs væggene kan benyttes i særlig anledning.



Stående gav guiden en levende beretning om kirkens tilblivelse og historie : opført 1881-83 af den russiske stat efter ønske fra kejserinde Maria Feodorovna (nok så kendt som Dagmar, Christian d. IX’s datter). Kirkens navn har oprindelse i dens skytshelgen Alexander Newsky – russisk storfyrste og nationalhelt (1218-63). En spændende beretning.







I kirkerummet er der utallige ikoner og mange russiske malerier. Særligt vedkommende var et maleri af Ansgar! En værdsat person,som bragte kristendommen til Danmark.

Besøget sluttede med et studie af de mange enkeltheder og en rask spørgerunde. En spændende oplevelse. Man fik ligefrem lyst til at overvære en gudstjeneste i denne helt anderledes kirke.







Det holdt stadig tørt, selvom mørkere skyer begyndte at trække op, mens vi begav os på vej mod Frihedsmuseets cafeteria, hvor en velfortjent kop kaffe og en stor chokoladekage ventede os.







I god tid påbegyndte vi spadsereturen til Kastellet,



hvor vores guide, Niels Elsborg, tog imod os.



Han fortalte, at han var vicepræsident i Vaabenhistorisk Selskab. En bedre guide kunne vi ikke have ønsket. Han vidste alt om Kastellets historie, fortalte det på en morsom og underholdende måde, mens vi gik fra sted til sted.

Desværre startede regnvejret, og vi måtte på et tidspunkt søge ly i et stort militærtelt og senere i den smukke kirke.





Særlig interessant var det at se de gamle fængselsceller og en gammel belægningsstue, som er bevaret i sin oprindelige form.













En sådan guidet tur kan anbefales alle, idet man kommer ind alle de steder, man normalt ikke ser, man går en tur i de meget smukke omgivelser.


I øsende regnvejr løb vi over den nye Langeliniebro, og nåede i sikkerhed og tørvejr i cafeen af samme navn.





Et smukt lokale med fin opdækning ventede os, og snart blev middagen serveret : Lakseanretning, indbagt mørbrad, istallerken med nøddekurv, og dertil vin m.m.





På trods af vejret alligevel en oplevelsesrig sensommertur.