Indledning til referatet af

Sensommerturen 24-09-2008.

For at gøre referatet så mindeværdigt som muligt, har vi kombineret det med en del billeder, som vi gerne vil vise dig.
Men det kan ta' op til et par minutter at overføre alle billederne til din skærm - afhængig af hvor hurtig din forbindelse til Internettet er. Til gengæld går det hurtigere næste gang, du vil se referatet.

Mens du læser dette, er din computer allerede gået i gang med at hente billederne. Det kan du se i nederste venstre hjørne af din skærm: Dér står, hvor mange elementer (billeder), den mangler at hente. Når computeren har hentet alle billederne, kommer der til at stå "Udført".

Så vi håber, at du har tålmodighed og venter på, at der står Udført, før du kører videre nedad med rullepanelet.

Hvis du klikker på et billede, bliver det vist i større format. Når du så klikker på det store billede, kommer du tilbage.

Med venlig hilsen
webmaster



Så oprandt den endelig - dagen hvor seniorklubben skulle ud på sin store færd til den gamle danskerby Lund. Lidt sent var vi ude med planerne, men det havde ingen indflydelse på deltagertallet. 26 friske mennesker samledes under det berømte ur på hovedbanegården.

Humøret var højt, stemningen positiv og himlen oven over skyfri og smukt blå. En pragtfuld septemberdag var vi blevet lovet af meteorologerne, og det holdt stik den ganske dag.

Præcist på slaget rullede vi mod Sverige. Alle havde fået siddeplads, nød udsigten fra den smukke bro, og hurtigt var vi i Malmø og fortsatte umiddelbart efter til Lund. Spadsereturen fra stationen gennem de smukke gader og stræder til den gamle domkirke blev nydt i strålende solskin. Optimismen var i højsædet. Alle nød det og glædede sig til dagens oplevelser.

Vi havde i forvejen allieret os med to af de bedste guider i Lund. Den ene, Lone Mortensen, modtog os ved domkirkens port.



Et seriøst og velvidende menneske - historiker - som på fornem vis fortalte om kirkens historie og førte os igennem det gamle smukke kirkerum. Engang Nordens vigtigste kirke, grundlagt af Erik Ejegod. I 1103 besøgte han paven og fik udvirket, at Danmark ikke længere skulle være underlagt Hamburg og Bremens ærkebispedømme, men have sin egen ærkebiskop med sæde i Lund.

Guiden førte os allerførst til det astronomiske ur, som har stået i kirken siden 1380. Et meget smukt lille mekanisk optrin oplevede vi præcis klokken 12. Under urskiven sidder jomfru Maria med jesusbarnet flankeret af to hornblæsere. Når uret spiller, løfter blæserne deres horn, og de hellige tre konger passerer forbi, mens de bøjer sig for jomfruen og barnet. Et imponerende mesterværk.



Og så gik turen rundt i det smukke, gamle kirkerum.



I opsis hvælvingen glædede vi os over den meget smukke mosaik, lavet af den danske kunstner Joakim Skovgård forestillende Kristi genkomst.



Vi nåede også ned i krypten, som er kirkens ældste del. I det kølige rum ser alt stort set ud, som det gjorde, da der første gang blev holdt gudstjeneste under hvælvingerne i 1123.




En af søjlerne skiller sig ud fra de øvrige: Finn-søjlen. Legenden om skytsenglen Sankt Laurentius og jætten kender alle: Jætten skulle hjælpe Laurentius med det enorme kirkebyggeri mod til gengæld at få munkens øjne, hvis han ikke kunne gætte jættens navn. I sidste øjeblik hører Laurentius en jættekvinde synge for sine børn om munkeøjne og navnet Finn. Trolden bliver vred, vil vælte kirken, men bliver til sten, da han griber om søjlen.

Klik på billedet af hæftet for at læse sagaen

Da vi træder ud fra de mørke hvælvinger, er det som at vågne fra en lang historisk drøm. Tak til Lone Mortemsen for en inspirerende rundgang.



Fra domkirken gik turen direkte til Kulturkroen, hvor en spændende og noget usædvanlig lunch ventede os. Snævre pladsforhold gjorde serveringen en smule besværlig, men stemningen var i top.











Præcis kl. 14 trådte Anita Larsson ind ad døren. Hun skulle guide os gennem turens andet hovedemne: Lunds Universitet. Og hviken guide. Med en entusiasme og begejstring som sjældent set førte hun os til den gamle universitethovedbygning, smukt beliggende med en stor plads foran, smykket med et stort springvand omkranset af de skønneste efterårsblomster. Her startede hun på klingende svensk sit foredrag om det gamle, ærværdige universitet og fortsatte sin fortælling, da vi var blevet bænket i den store sal.





Svært at gengive alle detaljer. Her nogle få af dem: Nu det største universitet i Norden for højere uddannelse og forskning. 5.500 personer arbejder der, lærere, forskere, administration og teknisk personale. Og omtrent 38.000 studenter bliver undervist.

Beslutningen om oprettelsen kom i 1666, og det blev indviet i 1668. Den historiske baggrund var, at Sverige i 1658 erobrede Skåne, Halland og Blekinge (KarlX Gustav). Han priste planerne om oprettelsen, men døde, inden de var fuldført. Skåningerne havde hidtil studeret ved Københavns Universitet. Nu skulle de tvinges til at holde sig inden for det svenske riges grænser. De svenskere!!

Ikke at forglemme i denne sammenhæng, at Danmark allerede i 1425 havde oprettet "Akademiet i Lund", det første danske universitet.







Et energibundt uden lige sluttede sin historiske udredning ved 15-tiden; vi sagde pænt tak



og gik i roligt tempo mod stationen.



Undervejs gjorde vi ophold på "Mormors Bageri", Knud den Stores Torg, hvor vi nød en kop velfortjent kaffe og smagfuldt wienerbrød.









Turen nærmede sig sin afslutning. Snart sad vi i toget, som roligt og sikkert bragte os til udgangspunktet.

En oplevelsesrig dag fandt sin afslutning.